“Skønt at slippe for linser!”
Du fik lavet en NoCut® øjenoperation, hvorfor?
Det har jeg villet gøre i mange år, men jeg har ikke kunnet før mit syn var stabilt. Så snart det var muligt bestilte jeg en tid til operation, for at få korrigeret min nærsynethed.
Hvorfor valgte du Vårda Øjenklinik?
Jeg surfede på nettet og endte på en side, der handlede om godt syn og sammenlignede derefter med en konkurrent, som jeg også besøgte. Men de føltes klodsede og uprofessionelle, og der var ikke hyggeligt. Lige da jeg trådte ind i Vårdas klinik, føltes det godt. Det var friske lokaler og en professionel behandling. Det føltes godt i maven med det samme da jeg kom ind. Det er ikke en nem operation, og du vil jo ikke have folk til at fumle med dine øjne, det ville ikke være godt.
Hvordan forløb selve operationsdagen, hvad skete der?
Jeg kom derhen, ventede et lille stykke tid, hvorefter jeg kom ind i et rum, hvor jeg fik en tablet, der var beroligende, tror jeg. Under operationen holdt sygeplejersken hele tiden min hånd, hvilket var rart. Det var lidt ubehageligt at jeg kunne høre laseren og det lugtede lidt brændt. Men det gik meget hurtigt. Derefter kom jeg ind i et afslapningsværelse for at spise noget frugt, hvile og drikke vand, før jeg skulle hjem.
Gjorde det ondt?
Nej, men det var lidt ubehageligt. Øjenlægen bruger en ting, der skal åbne øjet, så du ikke kan blinke, selvom du gerne vil. Det er ikke noget jeg ville gøre igen, hvis jeg ikke havde brug for det, men det gjorde ikke ondt.
Var tiden efter operationen svær?
Jeg fik at vide at det ville gøre ondt bagefter i et par dage. Men efter operationen tog jeg hjem til en ven og spekulerede mest på, hvornår det ville begynde at gøre ondt. Jeg kunne stadig se klart. Samme nat begyndte mine øjne at løbe. Jeg kunne slet ikke åbne dem. Jeg var hjemme et par dage, og sørgede for at have det helt mørkt omkring mig. Men det gjorde slet ikke ondt, jeg spiste tabletterne jeg havde fået, så jeg havde ingen smerter, kun ubehag. Øjendråber hjalp meget godt. Jeg fik foretaget operationen onsdag, og den følgende mandag begyndte jeg på arbejde igen. Men allerede dagen efter operationen var det faktisk lidt bedre.
Hvad er det bedste ved at have fået operationen?
Det er, at jeg ser perfekt og at jeg ikke behøver at bøvle med linser og briller. Jeg brugte for det meste linser før og briller under forkølelse osv. Men jeg kunne ikke lide at bruge hverken briller eller linser. Det er så dejligt at slippe for. Jeg fortryder absolut ikke at jeg fik det klaret.