Træning til VM

Christoffer, tredobbelt SM-vinder i Bodybuilding, fortæller om sit samarbejde med Vårda Øjenklinik og sin investering i verdensmesterskabet

Christofer Nober om rejsen til VM og NoCut®-samarbejdet

Fortæl lidt om dig selv!

Min største passion her i livet er styrketræning, som jeg har dyrket i næsten 20 år. Jeg konkurrerer indenfor bodybuilding på verdensmesterskabsniveau og er uddannet personlig træner. Mit fremtidige mål er at åbne en virksomhed, hvor jeg kan give min viden videre til dem, der har brug for hjælp til træning, kost og sundhed.

Du har valgt at engagere dig i NoCut®. Hvorfor?

Jeg valgte at engagere mig i NoCut®, fordi det er en ny metode, som gør indgrebet mere sikkert. Synes også, det var positivt, at metoden ikke skærer i øjet, som traditionelle laserteknikker gør. Det føles mere trygt. Desuden synes jeg, det er dejligt, at Vårda har et engagement i aktive mennesker og længe har kørt den linje.

Du skal snart konkurrere i VM i Spanien. Hvordan tror du, dine chancer er?

Meget gode, vil jeg sige! Sidste år placerede jeg mig på en stærk 5.-plads ved mit første VM, hvilket er meget lovende. Det gav mig en enorm motivation til også at deltage i dette VM, og jeg har kørt hårdere på end nogensinde før. Så jeg håber på at få guldet med hjem til Sverige allerede i år!

Hvorfor valgte du netop bodybuilding?

Min interesse for bodybuilding begyndte, da jeg var en ung dreng og så Arnold Schwarzenegger på film. Allerede dengang syntes jeg, at hans fysik var imponerende og besluttede mig for, at sådan ville jeg også se ud en dag, og siden har styrkeløftet været en stor del af mit liv. Som for mange andre indenfor sporten har Arnold altid været en stor kilde til inspiration. Det var jo på grund af ham, at sporten blev mainstream.

Hvilken titel er du mest stolt af?

Jeg har et par titler, som jeg er meget stolt af. I 2011 vandt jeg Excalibur, en af USA´s største konkurrencer indenfor bodybuilding på amatørniveau. Og min tredjeplads under EM i 2013. Men den, der varmer mig mest om hjertet, er helt sikkert sejren herhjemme, SM i 2015.

Allerede i november er det tid til VM. Hvordan ser en typisk dag ud for dig op til en konkurrence?

Jeg står tidligt op om morgenen og tager mig en kop kaffe, mens jeg ser nyheder. Derefter gør jeg mig klar til mit første pas, som er 45 min. motion på en crosstrainer. Så spiser jeg min morgenmad og lader op til mit andet pas om eftermiddagen, hvor jeg træner en lidt mindre muskelgruppe som f.eks. biceps og lægge. Efter passet spiser jeg et fedtfattigt måltid, som indeholder f.eks. ris, torsk og salat. Derefter hviler jeg mig til mit aftenpas, hvor jeg træner en stor muskelgruppe som f.eks. ryg og ben. Efter træningen spiser jeg et måltid, der ligner det, jeg spiser i løbet af dagen. Derefter er jeg færdig med dagen og klar til at gå i seng. Så kommer en ny dag, som ser ud på samme måde.

Mange flere styrketræner nu om dage, og sporten bodybuilding er steget i popularitet. Hvad tror du, det skyldes?

Årsagen til at bodybuildingens popularitet stiger, er at folk i stigende grad forstår, hvor vigtigt det er med træning, motion og at leve et sundt liv. Og så kan man ikke se bort fra, at vi lever i en verden, hvor det bliver mere og mere populært at fokusere på udseende og visse idealer. Vi har for eksempel sociale medier, hvor folk kan vise deres fysik frem på en helt anden måde end tidligere. I dag kan alle få opmærksomhed via disse medier, og man behøver ikke være kendt på nogen måde.