“En drøm gik i opfyldelse”

Du fik jo foretaget en NoCut® øjenoperation, hvorfor?

Fordi det har været en drøm siden mine teenageår. Jeg hadede da jeg fik briller første gang. Derefter fik jeg linser og havde dem i 12 år, hvilket der var en masse problemer med. Jeg syntes, det var svært at skulle “rode” med det hele tiden. Da mine forældre ville sponsorere operationen for mig som en fødselsdagsgave, var det et oplagt valg, den bedste gave!

Hvorfor valgte du Vårda Øjenklinik?

Fordi min far og jeg havde kigget lidt rundt og syntes, at NoCut® -operationen ville være bedst for mig. Havde også læst meget om Vårda Øjenklinik, og det føltes seriøst og sikkert.

Hvordan forløb selve operationsdagen, hvad skete der?

Jeg sad og ventede lidt til det blev min tur. Jeg var meget nervøs, da jeg synes det er ubehageligt, når det handler om et så følsomt område, som øjnene er. Var også forventningsfuld og meget fascineret af, hvordan det hele ville gå. Jeg kom ind i et værelse, hvor jeg skulle lægge mig. Jeg snakkede lidt med lægen og sygeplejersken, som sagde at jeg bare skulle slappe af. De var meget flinke. Derefter skulle jeg kigge på et rødt lys, husker jeg, og have noget kølende i mine øjne, hvilket var lidt ubehageligt, men det kan alle klare. Alt i alt gik der omkring 10-15 min. Jeg var overrasket over, at det gik så hurtigt og lettet!

Gjorde det ondt?

Nej, det gjorde ikke ondt, men det var en lidt ubehagelig følelse i de par sekunder, da øjet blev kølet. Det er som om øjet får et koldt brusebad og man må ikke blinke. Men intet af det gør ondt.

Var tiden efter operationen svær?

Den første og den anden dag var værst. Havde svært ved at åbne mine øjne, men skulle jo gøre det, da der er en del øjendråber, man skal dryppe i øjnene efter operationen, og det var en kamp. Den første og anden dag sov jeg det meste af tiden. Jeg gik konstant rundt med solbriller både inde og ude i 5 dage bagefter, da jeg var meget lysfølsom. Men efter en uge var alt i orden, og det var en utrolig følelse at se tydeligt efter et par uger. Jeg har aldrig set så godt før, så det er virkelig fantastisk!

Hvad er det bedste ved at have fået operationen?

Endelig at kunne se ordentligt og undgå at bekymre sig om linser, linsevæske, briller, øjenundersøgelser, bestilling af linser osv.

Læs mere om hele forløbet og hvordan Elisa har det i dag på hendes egen blogg.